Hearth doubler på én lørdag ved Hvidovres veteranturnering. Langt mere finish jeg længe har spillet inden for så kort tid.
Vores modstandere opdagede ikke min udmattethed, de tunge ben, males spillede mest på min makker, 58 årige Steen Hansen. Lige hvad han foretrækker. At være i gang. Få bolden. Tage ansvar.
Og så kan han forøvrigt stadig løbe solen kind!
Her er en personlig historie….…..om iltmangel, Covid langtidsbivirkningerne og mentalt velvære!
————— ▪️ —————
Efter at være opstartet på senior træningen igen, får jeg efter træningen kramper hver nat i læg og fødder.
Opstartet?
Hvad mener du?
Har du da nogensinde holdt pause siden begyndelsen af 70’erne?
Nej, ik sån rigtig! Jo måske én gang! I 2-3 måneder. Efter flytning fra Viby til Frederiksberg i 1996.
Her er historien…..
Ser du, i februar 2020, kort efter at have været i Mulhouse i Frankrig som tilskuer og autodidakt journalist og redaktør ved de individuelle franske mesterskaber, fik jeg det skidt i en periode over nogle uger.
Som jeg husker det. Det opleves som rigtig længe siden.
Der var story om feber, der kom og gik. Hovedpine lige så. Generel utilpashed og stor træthed.
I det forår oplevede jeg også, at jeg på badmintonbanen, beneath fysisk pres, ved høj puls, fik problemer med vejrtrækningen. Eller rettere, at jeg ligesom ikke kunne få nok ilt ind og ud i kroppen, der derfor hurtigt manglede energi og på en måde syrede til. En underlig og ukendt måde at blive træt på. Ofte blev det kun til 15-30 minutter, før udmattelsen blev for stor.
Tidlig Covid? Måske! Den var her jo slet ikke på det tidspunkt. Officielt i hvert fald.
Trods hyppige besøg hos praktiserende læge og to års intensive undersøgelser på various sygehuse, midt beneath pandemien, af stort set alt related – hjerte, lunger, blod, hals, næse, røntgen, kontrastvæske, scanning, er der absolut intet fundet, der kan forklare de fysiske begrænsninger, jeg fortsat oplever.
Jeg var fx til scanning af blodårerne ved hjertet en søndag formiddag i Slagelse, mens samfundet var lukket ned. Intet. Males sikkert hundedyrt. Han var super-specialist og lavede kun dette i sin lægegerning – håndscanning af hjertet og dets blodårer.
Stor tak til sundhedssystemet🙏🏻
Efter halvandet år med nærmest ingen seniortræning og holdkampe, males til gengæld, som kompensation – males også fordi jeg gjorde det i forvejen og synes det er vildt sjovt og givende, ret meget spil med de 12-14 årige børn på Staff Storstrøm træningen, gik jeg for nogle måneder siden i gang med seniortræning. Fu.. it, tænkte jeg, efter en periode med sorte og destructive tanker.
“Genoptagelse” betyder nu 60-75 minutters spil med megen omtanke. Jeg forsøger at økonomisere med kræfterne, holde små mikropauser beneath spillet, pulsen nede, ikke smashe unødvendigt og i det hele taget være mere forudseende og påpasselig med energiforbruget. Noget jeg aldrig tidligere har haft brug for.
“Tilsyringen” og iltmanglen lurer konstant, mest i benene. De bliver tunge, udover at enhver bevægelse og ethvert slag kræver en ekstra kraftanstrengelse og bliver besværliggjort.
Hertil føjer sig de omtalte kramper. Jeg har selvfølgelig, lige som så mange andre, tidligere oplevet hyppige kramper efter en hård træning, males nu er det efter hver nok så nænsom en træningsindsats. Kramper i læggene og, som noget nyt, i fødderne – svangen og især tæerne. Det er sgu da mystisk. Hver nat efter en træning. Det er ikke voldsomme og smertefulde krampe, males nok til at vågne og få afbrudt søvnen. Tæerne stritter i kramper. Det føles underligt.
På den anden aspect…..og nu taler “sportsidioten”….
Kramper ➡️ kroppen mærkes ➡️ kroppen fortæller, at den er blevet brugt ➡️ frigivelse af postive signalstoffer ➡️ psykisk velvære!
Så simpelt…………og gakket er det, også!
Mon ikke vi er flere motionsfanatikere, der tænker sådan?. At ømhed, på grænsen til smerte, og kramper, er godt?! Ja, nærmer sig et repair. Et sportsfix! Som man i den grad kan blive afhængig af og savne enormt, når denne post-sportsoplevelse udebliver.
Som jeg gjorde det i halvandet år. Og som personer som jeg får mentale abstinenser over, og dermed tiltagende mørke tanker, dårlig energi og mindre overskud i hverdagen.
Min kæreste har været meget nøgtern – og benhård i hendes læggen øre til min ynk. Hun mener, det naked er alderen og dårlig type. Hun mener det canine kærligt og siger det med smil!
Jeg kom da også i tvivl undervejs og følte mig ynkelig og fuld af selvmedlidenhed.
Males hey, efter mere finish 40 års badmintonspil og rimelig god fornemmelse og forståelse af kroppen, vil jeg canine mene, at jeg godt kan mærke forskel på dårlig type og noget “andet”, indtil videre udefinerbart.
Det gamle damplokomotiv kører igen. Langsommere.
Dinosauren er atter i gang.
Undersøgelserne fortsætter…….
Endnu har min kære tålmodige læge ikke nænsomt foreslået en psykolog!
————— ▪️ —————
Steen Hansen og jeg vendte glade, trætte og berusede, også over livet, hjem til den lille vandkantsby Vordingborg lørdag aften.
Vi vendte hjem med 3 sejre ud af 4. Langt over vores forventninger.
Vi vendte hjem med en flaske vin, hovedet fyldt af snak, grin og velvære.
Her, dagen efter, er kroppen mør og varmes på terrassen i solen.
Ingen……absolut ingen badminton eller bevægelse i dag!
Læs også…….⤵️🔽.
Badmintonbladet / Per Damkjær Juhl
